Få mere information om pollenallergi
Pollenallergi

Pollenallergi

Hassel-, el-, elm-, birke-, græs- og bynkepollen kan give pollenallergi

Pollenallergi er en af de største allergier i Danmark - omkring en ½ - 1 mio. danskere lider af allergien. Det er pollen fra de vindbestøvende planter og træer, som giver pollenallergikere gener og symptomer, da de producerer store pollenmængder. I Danmark er det hassel-, elle-, elme-, birke-, græs- og bynkepollen, som udløser symptomerne.  Læs mere om de forskellige pollentyper. 

Hvad er pollen?

Pollen er planternes hanlige kønsceller, der spredes, når der skal dannes frø. Pollen skal transporteres fra en plante til en anden plantes støvfang, for at befrugtning kan ske. Det kaldes bestøvning. Pollenet kan transporteres enten via vind eller insekter. Et enkelt pollenkorn er så lille, at du ikke kan se det med det blotte øje, og der er så mange af dem i pollensæsonen, at det er umuligt at undgå dem. Det kan derfor være nødvendigt at tage medicin for at lette eller fjerne dine symptomer. Læs mere om behandling.

Luftforurening og pollenallergi

Det har vist sig, at antallet af personer med pollenallergi er større i byerne end på landet. Teorien er, at luftforureningen har indflydelse på pollen, da den kan "forstærke" pollenallergi.  Sodpartikler fra eksempelvis bilernes udstødning kan sætte sig på pollen og gøre, at de lettere giver allergi.

Astma og pollenallergi

Tag dine symptomer på pollenallergi alvorligt. Underbehandlet høfeber kan nemlig resultere i astma. Det er derfor meget vigtigt, at du tager til lægen, hvis din nuværende behandling ikke fjerner eller tager de værste symptomer.

viatris_logo

Du forlader Allergiguiden.dk

Ved at klikke på "Fortsæt" nedenfor, forlader du dette Viatris-tilknyttede websted for at komme frem på et tredjepartswebsted, der udelukkende er ansvarligt for dets indhold.